Invisalign bøjle – til dig der vil have rettet tænder uden togskinner
Hvem drømmer egentlig om at få rettet tænder med togskinner? Ingen, vel sagtens. Det kan være nødvendigt i nogle tilfælde, men i langt de fleste situationer kan metalbøjlen faktisk erstattes af en gennemsigtig plastikskinne – og mon ikke du foretrækker det, hvis du har valget?
Skæve tænder er der ingen, der ønsker sig, men tanken om at bære togskinner kan skræmme de fleste fra en tandregulering, men det behøver slet ikke at være så slemt at få rettet tænderne. Primært fordi togskinnerne næppe er nødvendige, hvis du ikke længere bruger skoletandplejen.
Men hvad er alternativet? En unik bøjle ved navn Invisalign, der er – som navnet også antyder – usynlig. Invisalign er en sammentrækning af de to engelske ord “invisible” og “align,” der betyder henholdsvis usynlig og at sætte ting på række. Og det er nøjagtigt, hvad du gør med en Invisalign bøjle; sætter tænderne på række med en usynlig skinne.
Er tandregulering dyrt?
Alt er jo relativt, og særligt når det kommer til penge, må det være et spørgsmål om, hvem du spørger. Har du flere millioner på kontoen, så er en tandretning med Invisalign måske bare et greb i lommen – er du derimod studerende, ja, så finder du det nok forholdsvis dyrt. Uanset hvad er det alle pengene værd.
Prisen ligger som regel et sted mellem 20.000 og 50.000 kr., og langt de fleste tandklinikker, der tilbyder Invisalign, tilbyder også fleksible betalingsvilkår, du kan dele regningen op i flere bidder og på den måde undgå at finde alle pengene på én gang. Er du blandt de førnævnte studerende, er det sikkert en løsning, du foretrækker.
Når du skal finde den rette Invisalign-behandler, skal du være opmærksom på, at det kun er certificerede tandlæger, der må tilbyde den. Det er altså ikke sikkert, at din normale tandlæge kan klare opgaven – men så er der en anden, der kan.