Find de bedste brugte biler fra alle mærker online

10 April 2019 Astrid Pedersen
image

editorial

Der er noget helt enestående ved at skulle købe ny bil. En ny bil er en forholdsvis stor udskrivning, og derfor stiller mange købere store forventninger til det, der skal være familiens transportmiddel fremover. Reklamerne lokker med forjættende billeder i glittede blade og flotte tv reklamer, hvor man nærmest kan mærke duften af ny bil og den næsten friktionsfri kørsel. Det er utroligt fristende at købe en spritny bil, hvor man ved præcist hvad man får, og at man er den første, som kører bilen på regelmæssig basis.

Men her bør du træde et skridt tilbage og tænke dig om en ekstra gang. Som nævnt er en ny bil ikke nogen lille investering. I Danmark er nye biler temmelig omkostningstunge, især på grund af de høje afgifter. De færreste har råd til at gå ud og lægge hele beløbet kontant – og så er man nødt til at gældsætte sig for at dække familiens transport behov. Det er sjældent hverken umagen eller pengene værd. En ny bil vil tabe langt størstedelen af sin nyværdi inden for det første par år. Og så står du med en bil, som ikke er ny mere, og som udelukkende repræsenterer gæld.

Køb en brugt bil, og spar penge

Dette kan dog vendes til din egen fordel – for det vil gælde for alle brugte biler af nyere dato. En bil, som var ny for tre år siden, vil på nuværende tidspunkt kunne erhverves brugt for en brøkdel af nyprisen. Du vil kunne få meget mere bil for pengene, hvis du vælger at købe brugt i stedet for nyt.

Samtidig vil du kunne få lækkert ekstra udstyr med, som ellers ville have kostet ekstra. Og en brugt bil behøver ikke at være beskadiget eller defekt. Hvis du vælger at købe din brugte bil gennem en autoriseret forhandler, vil du have garanti for at bilen er i tip top stand – og at prisen står mål med bilens kvalitet.

Du kan finde annoncer for brugte biler til salg fra forhandlere over hele Danmark på biltorvet.dk

More articles