Pas på dine døre og træpaneler
Vedligeholdelse af døre og træpaneler er formentlig ikke noget, du går og tænker over hver dag. Det er heller ikke nødvendigt, men hvis du vil have at de holder sig pæne i mange år, skal du være opmærksom på bl.a. rengøring. Her får du et par tips til, hvordan du holder dine døre og træpaneler rene og pæne i mange år endnu.
Rengøring af døre og paneler
Støv, mados og rygning sætter deres præg på dine døre, skabslåger og paneler. Det får dem til at se beskidte og triste ud. For at få dem rene og pæne igen, kan du bruge dette gamle trick:
Bland 1 dl husholdningseddike, 2 cl. opvaskemiddel og 5 liter vand. Brug en almindelig klud til at vaske dine døre, dørkarme, skabslåger og paneler. Vask efter med en ren klud. Ofte skal der ikke mere til, før de bliver skinnende rene. Det kan blive nødvendigt at male eller lakere træværk, hvis det f.eks. udsættes for fugtskader eller står et sted, hvor det bliver misfarvet af solen.
Dette er dog ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, men det er noget, der er værd at tænke over.
Lakering af døre
Lakering af døre er et godt tip til dig, der har en gammel dør, eller en dør der bare trænger til et nyt liv. Du kan evt. sprøjtelakere din dør, da dette fungerer godt til de fleste døre. Du kan selvfølgelig også vælge at male din dør med en pensel, men da der vil være risiko for tydelige penselstrøg, er det ofte en nemmere (og ikke mindst billigere) løsning at sprøjtemale dine døre.
Vælg din yndlingsfarve, og giv dit hjem et skud farve. En farvet dør kan fungere utroligt godt, hvis du f.eks. bruger den pågældende farve som en del af indretningen i resten af hjemmet.