Så mange ting er forbundet med jord

07 May 2020 Anders Lundtang Hansen

Det er utroligt at tænke på, men uden jord var vi ikke meget værd, og vi mener ikke blot, at den planet, vi bor på, hedder Jorden, men vi tænker på selve det materiale, som den planet blandt mere består af.

Hvis vi mennesker ikke havde lært at foretage organiseret dyrkning af jorden, så var vi måske blevet overhalet af en anden race, eller vi var gået i en helt anden retning.

Så er der jo sådan noget, som man tit opfatter som spirituelt og måske lidt for hippieagtigt, men tænk lige over, vi mennesker faktisk ikke er separeret fra jorden, selvom vi kan forsøge at frigøre os fra den ved at hoppe eller ved at rejse til månen – vi kan ikke undvære jorden.

Vi dyrker meget af vores mad i jorden, som giver os liv, og når vi en dag dør igen, så ender vi på den ene eller anden måde med at blive forbundet med jorden og give den næring, som der kan spire nye ting fra.

Det er jo ikke for sjov, at man i kristendommen taler om, at man er kommet af jorden, at man skal blive til jord, og man så senere genopstår den vej.

Jorden forsvinder jo ikke, vi omrokerer den bare, så den jord, vores forfædre betrådte er også den samme, som de næste generationer kommer til at leve, dyrke og agere på.

Derfor bærer vi vitterligt også et stort ansvar at sørge for, at der er jord til de kommende generationer, for selvom vi måske ikke – bevidst – er der til at opleve det, så vil det have stor direkte og indirekte betydning for os, hvis der ikke er noget at overtage.

Skulle vi ikke tage ved lære af det, så er det lige meget, hvis vi lærer at rejse til fjerne planeter, for dem ender vi jo så nok også med at ødelægge.

More articles